At være i sorg

— At være i sorg —


Sorg er en helt naturlig reaktion på at have mistet noget eller nogen, der betød meget for dig. Mange forbinder sorg med dødsfald, men du kan også opleve dyb sorg ved skilsmisse, tab af sundhed, et mistet job eller bristede livsdrømme. Sorg er ikke en sygdom, der skal helbredes, men en proces, som skal leves og integreres i dit liv.

Det handler ikke om at fjerne sorgen. Det handler om at skabe plads i kroppen til at bære den, så du igen kan trække vejret frit.


Sorg sidder ikke kun i hovedet – den bor i kroppen

Når vi rammes af sorg, forsøger vi ofte at forstå og håndtere den med vores tanker. Men sorg er i høj grad en fysisk tilstand.

Når følelserne bliver for overvældende, spænder kroppen automatisk op for at beskytte dig mod smerten. Hvis sorgen ikke får plads til at blive udtrykt, bliver den låst fast i dit nervesystem og dine muskler.


Sorgen bevæger sig i bølger

Jeg oplever ofte at mennesker der søger min hjælp har en følelse af at være forkerte, at de "burde", at de har en oplevelse af at sidde fast i sorgen og at de ikke kan komme videre fra den. Denne følelse er naturligvis helt reel, men en vigtigt pointe når det kommer til sorg er, at den for mange kommer i bølger. Nogle gange endda med års mellemrum. Det er ganske naturligt - og absolut ikke spor forkert.

Nyere forskning viser, at sorg ikke følger en retlinet kurve eller bestemte faser. I stedet bevæger sorgen sig i bølger. Den ene dag kan du føle dig følelsesmæssigt lammet, og den næste dag kan du fungere normalt i hverdagen. Det er helt normalt at svinge mellem dyb smerte og behovet for at holde fri fra sorgen.

Kropslig sorgbearbejdning er selvomsorg

— Et åndehul midt i det der føles tungt —


— Når sorgen kommer i bølger —

Jeg oplever ofte at mennesker der søger min hjælp har en følelse af være forkerte, at de "burde", at de har en oplevelse af at sidde fast i sorgen og at de ikke kan komme videre fra den. Denne følelse er naturligvis helt reel, men en vigtigt pointe når det kommer til sorg er, at den for mange kommer i bølger. Nogle gange endda med års mellemrum. Det er ganske naturligt - og absolut ikke spor forkert.