Individuelle RESONANS behandlinger

— Sorgforløsende Kropsterapi —


Som sygeplejerske og Terapeut ved Sorgklinikken RESONANS er jeg specialiseret i sorgbearbejdning gennem en holistisk tilgang. Udover sorg relateret arbejde, har jeg god erfaring i at hjælpe med angst, uro, smerter som enkeltstående problematikker.

Jeg tilbyder 1:1 behandlinger (bestående af kombineret massage, kraniosakral terapi, samtale, refleksion, mindfulness og akupunktur) samt gruppeforløb og enkeltstående tema møder med krop og sorg som fokus.

Jeg tilbyder også behandlinger behandlinger med kraniosakral terapi og akupunktur.

Du kan modtage behandling hjemme hos dig selv eller i min klinik i Silkeborg



Hjemmebehandling

Der er mange fordele ved at behandling hjemme hos dig selv.

Sorgklinikken RESONANS tilbyder professionel kropsterapi i dit eget hjem i Silkeborg og omegn. Når du er i sorg, kan det føles uoverkommeligt overhovedet at forlade dit hjem. For nogen er det desuden fysisk umuligt at komme afsted. Det har jeg fuld forståelse for.

Derfor tilbyder jeg at køre ud til dig, der hvor du er.


Hvordan foregår det praktisk?

Jeg medbringer min briks og hvad der ellers skal bruges til behandlingen.

Alt du skal gøre er at åbne døren og have et sted hvor jeg kan stille min briks op. Det kan være i stuen, gæsteværelset eller hvor du finder det mest trygt og belejligt. Har du en plejeseng (der kan hæves i højden) kan behandlingen foregå der.

Som sygeplejerske møder jeg dig med den største respekt for dit private rum og under fuld diskretion.

Giv din krop lov til at puste ud.

Er du mere tilpas med at få behandling ude, er du naturligvis også velkommen til at besøge mig i min klinik i Silkeborg.

  • Geografisk område: Jeg kører ud i hele Silkeborg Kommune (ved kørsel uden for Silkeborg by kan der forekomme et mindre kørselsgebyr).

Behandling i klinikken

I mine trygge lokaler i Silkeborg tilbyder jeg en specialiseret 1:1 kropsbehandling, der er skræddersyet til at møde den sorgramte og overbelastede krop. RESONANS behandlinger er bygget op omkring blide kropsbehandlinger kombineret med samtale og refleksion. 

Udover sorgterapi tilbyder jeg også behandling med kraniosakral terapi eller akupunktur. Jeg har god erfaring i behandling af stress, angst, uro og 

Du kan også vælge at modtage behandling i dit eget hjem.

Et rum med plads til hele dig

Gennem min mangeårige erfaring som sygeplejerske på hospice ved jeg, at kropsbehandling kan løsne op for indestængte følelser. Hos mig er det helt legitimt, hvis tårerne presser på undervejs – det er blot kroppens måde at give slip på. Du skal ikke præstere noget, og din krop må gerne være præcis så træt og ked af det, som den er.

— Hvem er sorgterapi særligt relevant for? —


 - Dig der føler dig tung, træt og uden overskud i hverdagen

- Dig der er i livsforandrende omstændigheder, som ex. dødsfald, skilsmisse, tab af funktionsevne

- Dig der er alvorligt syg eller pårørende til en alvorligt syg

- Dig der har brug for et åndehul og en pause fra det der tynger