Stress

— Stress og overbelastning—


De første tegn på stress og overbelastning kan være mange og ofte også diffuse. Ofte tillægger vi dem ikke den store værdi - det er ting vi forbinder med hverdagen. De går jo over igen...

Det er de små ting som vi lige så stille vænner os til: en snigende hovedpine, ømme muskler, nakken der driller, humøret der bliver påvirket, fordøjelsen driller, vi går rundt og er små-syge og forkølede...

Det kan virke som småting og netop derfor er det vigtigt at tage alvorligt. Små skavanker der står på over tid, kan vokse sig til et langt større problem. Første skridt er at blive opmærksom på det.


Så hvordan har du det egentligt?

Fysisk? Psykisk? Sover du godt? Føler du dig afslappet og godt tilpas? Har du god energi? Overskud i din hverdag?


At arbejde med kroppen er selvomsorg

— Et åndehul midt i det der føles tungt —


— Når systemet viser tegn på overbelastning —

Jeg oplever ofte at mennesker der søger min hjælp ifm. stress, har en følelse af være forkerte, at de skal tage sig sammen og kæmpe videre, at de "burde", at de har en oplevelse af at sidde fast - både i livet og i den måde kroppen reagerer på. 

Vores tanker om hvad vi skal, kan og bør kan ofte holde os fast i et usundt og stress præget mønster - men kroppen taler også! Og netop den stemme er vigtig at lytte til.

Tilbagevende symptomer kan være et seriøst tegn på at kroppen og nervesystemet er  overbelastet. Første skridt til forandring er at blive opmærksom på hvad kroppen egentligt kroppen prøver at fortælle.